Griffenholm - Jagten på det ukendte
Målgruppe: 5-9 klasse
Pris: 2.350 kr.
Hvad er fabeldyr, og hvad betød de overnaturlige væseners tilstedeværelse for mennesket i middelalderen? Hvornår er noget virkeligt og hvornår er noget fantasi?
I skoven lurer mystiske væsener og i trætoppene bor Professor J. A. Griffenholm. Her observerer, studerer og eksperimenterer han med fabeldyr. I dette skoleforløb kommer klassen på en opdagelsesrejse uden lige i Griffenholm, og skal hjælpe professoren og hans assistenter med at finde spor, løse gåder og gøre opdagelser, ved hjælp af evner som langsomhed, grundighed, fantasi og ikke mindst nysgerrighed.
Fag: dansk, historie og kristendomkundskab.

Fælles mål:
Kompetencemål:
Dansk: læsning, fortolkning og kommunikation
Historie: historiebrug og kildearbejde
Kristendomkundskab: livsfilosofi og etik, bibelske fortællinger, kristendom & ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser.
Færdighedsområder:
Dansk: forberedelse, afkodning, sprogforståelse, sammenhæng, oplevelese & indlevelse, undersøgelse, perspektivering, dialog, krop & drama, sprog & kultur, sproglig bevidshed.
Historie: kildeanalyse, sprog og skriftsprog, historiske scenarier, konstruktion & historiske fortællinger, historisk bevidsthed
Kristendomkundskab: livsfilosofi, sprog & skriftsprog, fortæling & kultur, fortælling & livstydning, kristne udtryk, fremtrædelsesformer.


Praktisk information
-
Kl. 9:00 – 11:00 eller kl. 12:00 – 14:00 .
-
Maks 28 elever, 2 lærer gratis.
-
Prisen er inklusiv: forløb samt evt. entré til Middelaldercentret .
-
Der er ikke indlagt spisepause, så det forventes at eleverne har spist inden de kommer eller efter forløbet er afsluttet.
-
Eleverne skal inddeles i grupper af 5-6 elever.
-
Eleverne skal medbringe skriveredskaber.
-
Forløbet er et aktivt forløb, hvor eleverne går rundt i grupper, og vi forventer at lærerne deltager aktivt og hjælper vores formidlere med at få dagen til at forløbe så godt som muligt. Lærerne er en vigtig del af forløbet.
-
Forløbet foregår udenfor, så husk praktisk tøj efter årstid og vejr.
-
Der er lydscene i Griffenholm med høje lyde.
-
Se mere om forløbet på www.griffenholm.net
-
Forløbet er i åben skole konstellation, og der er materiale til brug før besøg i Griffenholm. Dette sendes efter booking.
-
Tjek dagens program for yderligere aktiviteter og programpunkter.
-
OBS: Dette skoleforløb kan bookes i april, den sidste uge i september og hele oktober (dvs. uden for Middelaldercentrets åbningssæson) til en reduceret pris på 1800 kr. Vær dog opmærksom på, at ekstra oplevelser som ridderturneringen eller blideskydning ikke er tilgængelige på disse datoer.
Spørgsmål til Tina Scheel, 54 86 19 34, tina@middelaldercentret.dk